Grand opening af Testcenter for brintteknologi
Den 17. september inviterer vi til åbningen af testcenteret for brintteknologi ved Green Labs DK. Kom og vær med til at fejre og oplev de nye testfaciliteter.
Åbningen af Testcenter for brintteknologi - Green Labs DK skal understøtte udviklingen af grøn energi og opbygningen af den brintinfrastruktur, der skal sikre forsyningssikkerheden fremover. Vi er med testcenteret stolte af at være med til at bidrage til denne udvikling.
Med åbningen er vi for alvor klar til at kunne hjælpe med udfordringer inden for brintkvalitet, materialeprøvning af udstyr til brint og meget mere. Testcentreret samler viden og kompetencer og giver aktører, der arbejder med produktion, transport og anvendelse af brint til alle brintteknologier, nem adgang til de nyeste faciliteter og ekspertrådgivning.
Ved åbningen vil du høre mere om vigtigheden af brinttestcenterets muligheder, samt selv få syn for sagen, når vi ser nærmere på både faciliteterne hos FORCE Technology og DGC’s mobile teststand. På rundvisningen får du rig mulighed for at tale med vores specialister. Arrangementet afsluttes med networking.
Testcenteret samler viden og kompetencer og giver aktører, der arbejder med produktion, transport og anvendelse af brint til alle brintteknologier, nem adgang til de nyeste faciliteter og ekspertrådgivning.
Testcenter for brintteknologi Green Labs DK er et EUDP-projekt, som både FORCE Technology og DGC har arbejdet på siden 2021.
Du tilmelder dig her.
Program
13:30 – 14:00 |
Ankomst |
14:00 – 14:20 |
Hvad kan branchen og hvor skal den hen? |
14:20 – 14:40 |
Udrulningen af PtX i Danmark – et myndighedsperspektiv |
14:40 – 14:55 |
Evidas arbejde og erfaringer med brint |
14:55 – 15:15 |
Status på Danish Hydrogen Backbone |
15:15 – 15:30 |
Hvad kan fremtidens testfaciliteter for brint? |
15:30 – 15:45 |
Officiel åbning af testcenter |
15:45 – 16:30 |
Rundvisning - walk and talk |
16:30 – 17:00 |
Vi fejrer åbningen og netværker - du har mulighed for at tale med en række specialister |