mail telefon tilmelding
Gå til indhold
Boliger

Gas til opvarmning (afkobling):

Gas til boligopvarmning er under afvikling og der et politisk ønske om at alle private, der opvarmer deres bolig med gasfyr, er afkoblet i 2035.

Der er etableret en afkoblingsordning der giver private beboelser mulighed for at få dækket det gebyr, som Evida opkræver for at nedtage gasmåler og koble en husstand, der er opvarmet med gasfyr, fra gassystemet, hvis kunden ønsker at udskifte sit gasfyr med en alternativ varmekilde. 

Overvejer man at skifte og samtidig sikre en både effektive og miljøvenlige løsning, så findes der en række værktøjer.

Ønsker man et hurtigt overslag over besparelsen ved et skift så er følgende hjælpeværktøj god:

  • SparEnergi – simpel beregningsprogram, der kan sammenligne besparelser ved skift af varmeanlæg, fx udskiftning af gasfyr med varmepumpe, eller fjernvarme.

Ønsker man en mere detaljeret beregning, er der særligt fire forhold, som forbrugere bør kigge på, når de skal vælge ny varmekilde. Det er, at løsningen har høj energiudnyttelse, lavt elforbrug, god varmekomfort og lavt lydniveau.

Her er følgende hjælpeværktøjer relevante:

  • Boligvarme.nu (tidligere Gaspro) – beregningsprogram, der kan sammenligne besparelser ved skift af varmeanlæg, fx udskiftning af gasfyr med varmepumpe, fjernvarme, nyt gasfyr eller en kombination af gasfyr og varmepumpe. 
  • Gasfyr-oversigt (tidligere kedellisten) – liste, der indeholder fakta om aktuelle gasfyr på det danske marked.
  • BE-data - nøgletal for gasfyr til brug i SBIs beregningsprogram Be18.

Hybridvarme

Hybridvarme er en kombination af et gasfyr og en luft til vand-varmepumpe. Når vinden blæser eller solen skinner, sørger varmepumpen for både opvarmning og det varme vand. Gasfyret bruges kun 10-20 pct. af året, når elprisen er meget høj, eller det er rigtig koldt udenfor, og til at sikre temperaturen på det varme vand.

En hybridvarmeløsning kan med fordel bruges i fx skoler, idrætshaller og boligbebyggelser med en varmecentral. Det kan være et ældre varmeanlæg med gas- eller oliefyr, der trænger til udskiftning, eller et nyt gasfyr, der kan opgraderes ved at koble en varmepumpe på. Læs mere om hvilke hybridvarmeløsninger, der egner sig på følgende hjemmesider: