mail telefon tilmelding
Gå til indhold
Force Samarbejde

Illustration: FORCE Technology

I DGC kan vi rådgive om transport og anvendelse af brint samt om de sikkerheds- og miljømæssige aspekter.

DGC har i fællesskab med FORCE Technology etableret Testcenter for brintteknologi. Centeret har til formål at gøre det nemt og enkelt for virksomheder at finde frem til og få den rette hjælp og rådgivning i forhold til test af brintteknologi og i det hele taget hjælpe de efterhånden mange aktører i energisektoren med omstilling til brint. Testcenterets placering er både hos Dansk Gasteknisk Center i Hørsholm og hos FORCE Technology i Brøndby. Der bliver også tale om mobile testfaciliteter, der kan flyttes derhen, hvor behovet er.

I testcenteret skal der foretages test og analyser inden for produktion, transport og anvendelse af brint – centeret bliver i stand til at servicere alle brintteknologier lige fra kedler og brændselsceller til store sektorkoblende anlæg samt fra kW til GW-størrelse.

Testcenter for brintteknologi er støttet af Green Labs DK-programmet under Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).

Det kan vi hjælpe med

  • Måling af emissioner fra forbrugsudstyr og udstødningsgasser fra energiforbrugende og kemiske processer
  • Test af brintkvalitet
  • Effektivitet og sikkerhed i energisystemer
  • Metrologiske ydelser:
    • Certificering og kalibrering af brintmålere
    • Certificering af brintfyldestationer
  • On-site inspektion – på land og offshore
  • Modellering og beregning:
    • Flow simulering i brint
    • Styrke- og brudmekanisk modellering i brint
    • Digitale tvillinger
    • Gasdiffusion gennem polymerer og stål
  • Test af materialers brintkompatibilitet og brintfølsomhed:
    • Test af brintpermeabilitet
    • Brudmekaniske tests
    • Komponenttest i stor skala

Læs mere

Links