De danske gasledninger er egnet til transport af brint

Med en forventning om et fremtidigt brintsamfund ønskede DGC at undersøge, om det eksisterende gasnet kan distribuere brint. 10 års afprøvning viser, at stålrør fra det danske gastransmissionsnet og fordelingsnet og plastrør fra det danske gasdistributionsnet kan anvendes til ren brinttransport.
 

Årlig undersøgelse af plastrør

Plastrørene blev testet ved, at der i første fase af projektet, i en firårig periode årligt blev udskåret en rørstump af samtlige testrør. Efterfølgende fandt en omfattende analyse sted for at undersøge om brinten kunne nedbryde plastrørene. Der blev anvendt såkaldte reologiske undersøgelser og kontrol af smelteindeks for at afsløre eventuelle strukturelle ændringer i materialet.  Der blev samtidig målt brudstyrke og elasticitet og undersøgt, om der var opstået revner i rørene.

Resultaterne fra testene af plastrørene viste ikke nogen degradering i forbindelse med den vedvarende brinteksponering. Det er en meget stærk indikation af, at de testede plastmaterialer, PE 80 og PE 100, er egnede til brug i brintholdige miljøer. For at verificere resultaterne blev plastrørene udsat for brint i yderligere 6 år, så de ved den sidste test havde være udsat for brint i 10 år. Denne test konkluderede det samme som efter 4 år, hvilket understøtter, at plastrør ikke umiddelbart bliver påvirket at brint.
 

Potentielle udmattelsesrevner i stålrør

I det danske gastransmissionsnet forekommer daglige trykvariationer på op til 20 bar, når trykket varierer mellem ca. 50 og 70 bar. Målet med test af stålrørene var derfor at afdække, om brint øger risikoen for udmattelsesrevner. Der blev udført dynamiske fuldskalaforsøg af tilfældigt udvalgte rørstykker i stålkvaliteten API 5L X70, som er den mest udbredte i det danske transmissionsnet, med en diameter på 20 tommer og en godstykkelse på 7 mm, der var blevet skåret ud af det danske naturgastransmissionsnet. 

Rørstykkerne havde rundsømme, der var blevet svejst ved nedlægningen af rørledningerne i de tidlige firsere. Rørstykkerne blev udsat for trykvariationer svarende til to gange det maksimale daglige udsving i det danske gastransmissionsnet. Antallet af gennemførte trykcykler svarer til 80 års drift. De efterfølgende analyseresultater af svejsningerne viste ingen tegn på revnevækst- eller initiering. Hvis det antages at de anvendte rørstykker er repræsentative for det danske gastransmissionsnet, så indikerer afprøvningsresultaterne, at de i gastransmissionsnettet anvendte stålkvaliteter, er kompatible med brint ved de trykvariationer, der forekommer. 

FORCE Technology stod for de materialetekniske undersøgelser af stålet samt udformningen af testprogrammet. Selve udførelsen af testene stod DGC for.
 

Læs mere om projektet i rapporterne

• Field test of hydrogen in the natural gas grid
• Using the natural gas network for transporting hydrogen - ten years of experience
• Naturgasnettets anvendelighed for ren brintdistribution - Brintprogrammet 2000

Testcenter for brintteknologi til gavn for virksomheder i den grønne omstilling

Netop DGC og FORCE Technology har i fællesskab etableret Testcenter for brintteknologi, hvor virksomheder nemt og enkelt kan få den rette hjælp og rådgivning i forhold til test af brintteknologi og med omstilling til brint. Testcenteret kan både levere test i et testlaboratorium, men er også i stand til at rykke ud med mobile testfaciliteter.